My name is Amalie.

Fuck you.
Ja, jeg hedder Amalie, men jeg hader det
'Jeg synes det er meget pænt' fuck you, det er en gammel dames navn.
Jeg skulle rigtigt hedde Malle,  - not kidding.
Min mor ville have navngivet mig 'Malle Pedersen' til min store skuffelse kom
min far selvfølgelig i vejen.
Jeg står ved at jeg hedder Malle, for det mener jeg at jeg gør.
Jeg gider ikke at have noget med min far at gøre,
that's why I don't wan't to be called 'Amalie'
Nu har I så hørt det i den korte version, var det nok?
Nej, ok...


Mine forældre har aldrig været gift, men de har fået 2 børn sammen,
min far har dog fået mange flere.
De var meget uenige om mit navn, min mor ville have jeg skulle hedde Malle
Min far ville fandme ikke have jeg skulle hedde Malle, så det blev Amalie.
Jeg har altid været ked af at hedde Amalie,
Især efter jeg så i avisen at der var en dame der fyldte 100, som netop hed Amalie
 mhm dejligt.
Jeg er en gammel dame.
Jeg blev mobbet som lille med min stemme, ikke kun med min stemme nej,
med mit navn.
Jeg blev ked af det, jeg kunne intet gøre, jeg var 8.
So .. that's why.

Hvorfor jeg hader min far?


Da jeg var helt lille skred min far, han var en kylling, han ville ikke
have noget kontakt med os fordi vi boede i pleje (den første plejefamilie jeg var i)
Han skred fra mig og min søster, efterlod os med troen at vores far havde slået os.
Hvilket han ikke havde.
Det var plejefamilien der sagde det, jeg troede at mine plejeforældre var mine rigtige forældre,
det forstår jeg så godt, jeg kunne ikke vide bedre?
Jeg kom i den første plejefamilie før jeg kunne gå.
Min mor besøgte os dog, men stadigvæk.
Da vi blev flyttet hjem til vores mor igen (største fejltagelse evaaarh)
Men ja, vi havde vel gode tider med hende, jeg lærte at læse før jeg begyndte i skole,
jeg var faktisk klog, jeg havde det godt.
på min 6 års fødselsdag besøgte min far mig og min søster, det blev sidste gang for mange år.
Han gav mig en gul pony med en barbie dukke til.
Jeg husker dagen tydeligt, han ødelagde naboens scooter.
Blot to måneder efter blev vi hentet, vi skulle 'på ferie'
ferien har varet ni og et halvt år nu.
Jeg har ikke set min far siden min 6 års fødselsdag,
Jeg er 15 nu.
Han ansøgte mig på facebook kort efter min konfirmation.
Jeg ignorede ham.
Jeg kunne ikke klare det, han har min adresse, mit nummer, alle oplysninger.
Og alligevel ansøger han bare på facebook.
Ærligtalt, så synes jeg ikke han kan være det bekendt,
stikke af, også bare ansøge mig på facebook.
Nu jeg blevet 15, nu kan han begynde at feste med mig, opleve alt det sjove som far.
synes ikke det er måden man behandler ens datter på.

Alt dette er sandt.
Jeg har undladet nogle dataljer, for min & min søsters eget bedste.

// Malle.