Efterskole

Som mange er jer ved, vil jeg vildt gerne på efterskole, for hvem vil ikke det?
Væk fra ens søskende, væk fra ens forældre, prøve noget ... nyt.

Men de af jer der ved at jeg vil afsted, ved også at jeg ikke må.
Jeg vil vildt gerne, men jeg må ikke tage afsted.
På en måde vil jeg faktisk heller ikke:

Alle dem jeg kender der er på efterskole har ikke tid til deres gamle venner mere.
De glemmer at skrive til dem, de glemmer at svarer dem, de har for travlt med deres nye venner.
Man har været der for dem hele vejen igennem, man har støttet dem igennem det meste,
og alligevel bliver man erstattet af nogle de har kendt i hvad....2 mdr.?
Jeg kan ikke se hvordan de kan se deres gamle venner i øjnene når det sker,
hvordan de kan lade som om intet er sket?
Jeg har selv oplevet at vente i 6 dage på et svar, et lille svar! og jeg får ikke et svar,
nej, jeg får en sms fra personen - ja, men det er fordi personen havde det dårligt, og ville have min
hjælp.
Og selvfølgelig hjælper jeg denne veninde, for hun er min veninde, og jeg elsker hende da
stadig, selvom det føles som om hun har glemt mig.

Mit budskab er:
Glem ikke dine venner.


// Innocent Killer
   Malle