brokrøv.

Nu har i set titlen, så nu er i advaret ;)!

Jeg HADER.. direkte hader, når folk skriver, jeg svarer og så svarer de ikke igen..
altså, synes godt de må svarer bare for at være høflig, især når de spørger mig om noget o.o!
I mean.. how hard can it be? it's just one answer!

Og så er der stadig dem der glemmer sine venner når de tager på efterskole..
eller helt glemmer de dem ikke!
neeeej, de skriver da lige en gang i mellem når der er problemer, ikke ellers.
skriver når de har brug for hjælp..
det har jeg skrevet før.. blah


Han svarede mig igår, han har det ligesom mig.
Han savner mig, tænker på mig hver dag,- ligesom jeg gør med ham.
Jeg savner de gamle dage, hvor vi havde det sjovt,
da vi var små.
heldigvis er kontakten tilbage.
Mit tomrum er næsten fyldt<3.

lala.

Åha. Hvor skal jeg starte?
Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville skrive et vildt glad indlæg.
Jeg var skam også igang med det, men det slog lige klik for mig.
Jeg kan bare ikke skrive noget lige nu,  har brug for det.. men kan ikke.

 http://www.youtube.com/watch?v=0znzBFv9inM

I har sikkert hørt den, men tænk over teksten!
"Bare gi' mig et smil når du møder mig på din vej,
du har kun et liv, så nyd hvad du har tilbage!"

Smil af alt hvad I har.
Det gør jeg skam også selv, uanset hvilket humør jeg er i.
Jeg kan også bedre lide at passere nogle på gaden, og få et smil,
- uanset om jeg kender dem eller ej, end at jeg kan lide, at få 'øjnene' af dem.
Jeg smiler selv til alle dem jeg møder på min vej, det kan redde ens dag!


Jeg har glædet mig til at skulle skrive til ham,
til at få ham tilbage i mit liv.
Jeg havde håbet, at det jeg skulle møde ham igen snart, ville blive helt fantastisk.
Men nu... har jeg ingen lyst mere.
Jeg sidder for mig selv, hører forskellige sange, mest Tokio Hotel, for de hjælper mig igennem
alt.
Du ødelagde det for mig...
Du ødelægger så meget, hvornår forstår du at små ting, er ofte store for mig?
Hvornår lærer du at jeg er ved at dø indeni, ofte pga dig.

Tiden læger alle sår siger de, men hvornår er det, hvornår bliver det?

// Innocent Killer
   - Malle

Efterskole

Som mange er jer ved, vil jeg vildt gerne på efterskole, for hvem vil ikke det?
Væk fra ens søskende, væk fra ens forældre, prøve noget ... nyt.

Men de af jer der ved at jeg vil afsted, ved også at jeg ikke må.
Jeg vil vildt gerne, men jeg må ikke tage afsted.
På en måde vil jeg faktisk heller ikke:

Alle dem jeg kender der er på efterskole har ikke tid til deres gamle venner mere.
De glemmer at skrive til dem, de glemmer at svarer dem, de har for travlt med deres nye venner.
Man har været der for dem hele vejen igennem, man har støttet dem igennem det meste,
og alligevel bliver man erstattet af nogle de har kendt i hvad....2 mdr.?
Jeg kan ikke se hvordan de kan se deres gamle venner i øjnene når det sker,
hvordan de kan lade som om intet er sket?
Jeg har selv oplevet at vente i 6 dage på et svar, et lille svar! og jeg får ikke et svar,
nej, jeg får en sms fra personen - ja, men det er fordi personen havde det dårligt, og ville have min
hjælp.
Og selvfølgelig hjælper jeg denne veninde, for hun er min veninde, og jeg elsker hende da
stadig, selvom det føles som om hun har glemt mig.

Mit budskab er:
Glem ikke dine venner.


// Innocent Killer
   Malle