I søndags flyttede min søster hjemmefra.- som de fleste af jer ved.
Der er nu gået en skoleuge, ugen har været meget speciel. Hun plejer altid, at være hjemme når jeg går i seng i hverdagene. Det har egentlig været lidt hårdt for mig, at se hende skubbe mig langsomt væk. Hun har brudt nogle aftale, lavet nogle nye med andre uden, at tænke på mig. Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg burde se det positivt for vi kan jo ikke være sammen for evigt. Problemet er vel bare, at jeg stadig vil have et stærkt bånd til hende? Men når hun skubber mig væk er det ikke helt let.
Mange af jer sidder måske og tænker ”Det har jeg også været igennem” men tror bare ikke, at det er på samme måde. Det kan godt være, at I har oplevet det her med et stærkt bånd og at personen bare lige pludselig er væk. Men det kan vel aldrig være ens?
I fredags var jeg sammen med Mulle, vi havde det så sjovt! Lørdag tog jeg til håndboldkamp i Fredericia, hvor jeg så 2 af mine yndlings spillere. Det var så fedt. Men jeg fik mig en kæmpe skuffelse, da jeg kom hjem til vores eget hus. Jeg havde forventet en ordentlig gang søsterhygge/familiehygge da det var aftenen inden hun skulle afsted…
Anders var der. Jeg kan godt lide ham. Det er slet ikke det! Jeg er da også glad på min søster vegne over, at hun endelig har fundet en fyr, hun vil have med hjem. Men når man har en aftale skal man ikke bryde den, og slet ikke når det er for en fyr! Hele lørdag aften sad jeg nede i køkkenet og græd, Ragnhild støttede mig, for hun synes også, at Michelle havde lavet en kæmpe fejl der. Hun kiggede ikke engang ned og sagde ”Hey! Hvad er der galt?” nope. Hun lå hele dagen & aftenen oppe på det værelse med Anders. Han sov der også, så meget af søndag var de også sammen.
skrevet - 08012012
// Malle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar