Når jeg kigger udad mine vinduer ser jeg kun en ting: regn. Ikke den regn jeg normalt kan lide, men en trist og sørgelig regn.  Jeg ved ikke om regnen er sørgelig, eller det kun er i mit hoved. Jeg gik en tur med min hund og lod paraplyen blive hjemme. Den følelse af dråber ned af min kind var behagelig – for jeg vidste det ikke kun var mine tåre men også moder jords. 

Moder jord har mistet en unik ung mand (dreng?) og hun sørger i dag. Sammen med alle andre der kendte ham. 

Jeg har tændt lys til ære for ham. Lysene varmer ligesom hans humør og hjælpsomhed gjorde. 

Martin – du vil blive savnet af rigtig mange, især af din kære søster.

Tælle, jeg elsker dig. Jeg håber virkelig du ved, at jeg er her for dig. Lige meget hvad. Jeg kan slet ikke sætte ord på alt dette. Det er forfærdeligt, det er frygteligt. 

Jeg er bare glad for, at jeg nåede at møde ham. Jeg er glad for, at jeg nåede at se hans fantastiske personlighed. Han har gjort mig opmærksom på utrolig mange ting. Har ikke engang lyst til at nævne dem. Man skal tænke på alle de gode ting – jeg har ikke nået at se nogle dårlige, så vil altid mindes de gode.

Hvil i fred, sov sødt. Jeg håber du får det bedre der hvor du er nu. 

Jeg sender mine tanker til familien og de nærmeste venner.