Hey guys.
Som de fleste af jer sikkert har set... kommer Frederik og jeg ikke sammen mere.
Det er jeg virkelig ked af, men det er bedst på denne måde.

Nu indser man også hvem ens rigtige venner om.
Alle kan skrive "Jeg er her for dig" og sådan, men dem der virkelig er der, er
dem der ringer med det samme, og er der igennem alt, dem der vil lytte til en snakke,
selvom de sikkert ikke forstår meget af det..

Godt nytår! Pas på jer selv.

Venner & Fjender.

"Jeg kan lide mange - men ikke alle..
Jeg tilgiver meget - men ikke alt..
Jeg glemmer hurtigt - men ikke altid..
Dem jeg kan lide - ved det..
... Dem jeg ikke kan lide - mærker det
For rigtige venner ville jeg gå gennem helvede,
- og mine fjender vil jeg vise vejen dertil!"

2011

Så er dette år snart gået, der har været op og ned ture, men det er noget man skal leve med.
Tak for et fantastisk år alle sammen, I har været med til, at gøre det så meget bedre.
Jeg har grædt og leet, til de der har såret mig - tak I har gjort mig stærkere.
Tak til dem der altid har været der for mig.

Jeg hoppede ind i år 2011 med håbet om, at det ville blive et fantastisk år - og sandt nok,
det blev det.

d. 4 januar havde mig og Julie jubilæum  - 5 år, det er virkelig lang tid. Vi fejrede det ikke som så,
for hver dag er en fest. 5 år med hende som bedste veninde, har været utrolig skønt, desværre bliver
man ældre og derfor forandrer sig, ikke altid til noget godt. Vi er ved at glide fra hinanden /;


d. 17. januar blev jeg opereret i mit ben, det var en stor beslutning for mig, da der var risiko for,
at miste følelsen i knæet, jeg løb risikoen og det fik konsekvenser.. Jeg har nu ingen følelse i mit knæ.
Men bulen er væk, det var jo også det jeg gik efter, så der var noget godt i det.


I februar & marts skete der ikke så meget, hvert fald ikke som jeg kan huske. Jeg fyldte 15 d. 5 marts, ikke noget specielt vi lavede. Jo, vi spiste på Jensens bøfhus - hvilket var rigtig hyggeligt, der fik jeg nogle gaver. Det var bare super!
Så blev det endelig april, min søster fyldte 18 d. 15 april, så vi holdte selvfølgelig fest i juni, hvor der var super godt vejr, og der kom nogle fantastiske mennesker.
D. 16 april tog jeg afsted mod det skønne England!
Spændingen var stor, da vi kørte afsted i en dobbeltdækker, 4-kløveren var spændt fast og klar med kamera!
Vi brugte en hel masse tid udenfor vores værelse på skibet, her lærte vi så mange nye mennesker, at kende - og dog, vi lærte dem ikke helt at kende ;)
Men vi havde det hvert fald rigtig hyggeligt, og havde det fantastisk i den fantastiske by London, her farvede jeg også mit hår.
Vi tog hjem igen d. 21 og de få dage vil ikke blive glemt, det var helt utroligt så sjovt vi havde det,
det var den perfekte afslutning på 4kløverens år... For før man vidste af det var det sidste skoledag.
Det var sådan en trist dag.... Den dag stoppede 2 af de bedste piger fra skolen... Diana og Maria<3.


D. 3 juni blev det tid til en koncert .. faktisk flere koncerter!
Det var tid til Hede Rytmer. Det var bare super skønt vejr, solen skinnede hele dagen.
Jeg så de dejligste mennesker igen, og mødte nogle helt igennem fantastiske mennesker.
Jeg har underligt nok stadig armbåndet på derfra, de fleste vil synes det er klamt - alle bakterierne,
men jeg nænner ikke at tage det af, det minder mig om den dag når jeg kigger på det armbånd.
Vi havde sidste skoledag d. 24 juni. En af de mest sørgelige dage, jeg græd utrolig meget. Maria og Diana stoppede den dag. De flyttede væk.
Maria på efterskole og Diana til en anden skole. Det var virkelig hårdt for mig, især tabet af Diana. Hun har været der for mig i så utrolig lang tid..
Det tab er virkelig ikke til at beskrive.



D. 5 juli skulle jeg afsted, spændingen var stor og sommerfuglene fløj rundt. Jeg var sikker på, at det ville blive federe end 2006, men vidste ikke hvor meget federe.
Jeg havde nogle fantastiske dage på Landslejeren, og mødte nogle helt igennem vidunderlige mennesker, som jeg ved jeg vil sætte pris på, dem er jeg sikker på er mine venner.
Det var hårdt, at sige farvel den sidste dag. Man havde jo lavet... alt med disse mennesker, tilbragt tid med dem 24/7.
og så så jeg Carpark North live!!! Og Xander! og Pelle B, og Dronning Margrethe (wuhuuu )(n)
Derfor kan jeg anbefale jer alle til, at begynde til FDF! I får seriøst de fedeste minder og de bedste venner, det er fedest når man er ældre, så vil ikke hører noget om "jeg gik til det da jeg var lille... det var røvsygt" for det er det fandme ikke når man er senior og kan komme med til at det fede!


D. 17 juli besøgte Frede mig, det var en super hyggelig dag, og der blev jeg for alvor forelsket i ham. Den dag vil jeg altid mindes<3.


D. 21 juli så jeg nogle fantastiske mennesker igen<3.
Til Grøn koncert. Det var såsåsåså fedt! Vi havde det bare så sjovt, nøøj hvor fik jeg dog grint.


I august begyndte jeg i 9. klasse - det er stadig en sær følelse, man har så meget respekt. Det er utroligt så meget det hele er forandret, det er jo slet ikke det samme som sidste år. I år føler jeg mig mere som en del af klassen, men selvfølgelig har jeg det også bedre, nu når sidste års 9. klasserne er væk. Det føles så meget bedre, at gå på gangen. Min selvtillid er vokset en lille smule, så jeg er spændt på hvordan det er i slutningen af 9. klasse.
Mest af alt går jeg sammen med Mulle, nok fordi hun er den jeg snakker bedst med, hun er seriøst en af de bedste, så går jeg self også rigtig meget med Cille, skøn pige<3.




Så var jeg til AFIL koncert i Fredericia med kæresten. Tælle, Martin, Mads ( og en eller anden dude) var der også. Mest gik mig, frede, tælle og martin sammen. Virkelig sjovt, fordi vi også snakkede med drengene bagefter - det var forresten Ebber's fødselsdag<3333333
hihi, jeg gav ham et armbånd.


d. 9.-11. september tog jeg på Senior Festival - med alt for høje forventninger.
Jeg skulle ikke have været gået i seng med de andre, men blevet og festet videre, det ved jeg nu.
Det ville nemlig have været meget federe hvis jeg havde gjort det.
Det var nu en meget fed festival, det er slet ikke det. Jeg fik snakket med en masse mennesker og mødt nogle nye, så det var da en god ting?
d. 12 slog vi op... mig og frede, jeg fortryder det.. vi kunne have været sammen i 6 mdr. her d. 17 december..

Jeg prøvede at glemme alt, jeg bildte mig ind at det var bedre, at vi var venner, men helt ærligt? Jeg forstår ikke hvordan jeg kunne bilde mig det ind.

Slutningen af september tog jeg på ungdomsweekend, jeg havde det vel sjovt, havde jeg ikke?
Jeg mødte nogle nye mennesker, men der er en masse jeg fortryder..

Ved ikke om der skete noget specielt i oktober.. Hvis det var der, der var efterårsferie - så skete der noget!
 Jeg var på SKS ( et fedt kursus for FDF'ere ) Det er ren sammenhold, det er seriøst for vildt.
Jeg mødte så mange mennesker og vi hjalp hinanden..
Det var.. fantastisk.
Tak alle, I hjalp mig.

Jeg var i praktik på Ikast Avis - som var virkelig interessant! Jeg fik lov til, at fotograferer så mange ting, og lærte en smule om kameraer. Men, jeg havde det virkelig godt ved det, i starten var jeg meget nervøs, det gik lidt over, så jeg kunne tage bedre billeder. Jeg skulle godt nok være sammen med en pige jeg ikke rigtig kan være sammen med normalt.

I november indså jeg, at jeg faktisk stadig var vild med Frede.
Så på hans fødselsdag (11/11) - oh yeah, cool, right?
Tog jeg ned til ham, vi havde det så sjovt, bare som venner, men da aftenen næsten var færdig fortalte jeg ham om mine følelser til ham, (heldigvis) havde han også følelser for mig, så vi skulle tænke over det i 14 dage - det var så til vi sås igen.. For vi vidste begge det ville blive svært nu når han er på efterskole.
Jeg tog ned på hans efterskole sammen med hans forældre, hvor vi så fandt sammen igen.

Hele december måned har jeg brugt på mine veninder (undtagen en weekend hvor jeg var sammen med Frede) jeg har virkelig haft det skønt, det der med at bruge så meget tid med dem, det har jeg virkelig savnet.

Ellers så skulle der jo købes julegaver, selvom jeg ikke megen lyst har.
For ja, jeg har det ikke godt med julen, det kan jeg ligeså godt sige med det samme!
Man mistolker det hele, folk snakker mest om gaver? Jeg synes sammenværet med ens familie er meget bedre.
Desuden bringer julen alt for mange minder frem.. Nogle minder jeg prøver, at glemme.
Men folk spørger mig hele tiden hvad jeg fik, så nu skriver jeg det bare her;
Ekstern Harddisk, gavekort til en jumpin (selvom de ikke ville have jeg fik en!!) dvd'er, smykker, hello kitty krus, hello kitty spænder, hello kitty strømer, halstørklæde, en trøje, cupcakes, makeup, gavekort til matas, nøglering - den er så sød!!!
D.21 var jeg i biografen med to skønne piger (Mulle og Topp)!!! Det var virkelig hyggeligt.
Vi så Breaking Dawn part 1 - selvom vi alle havde set den før. Ej, Topp havde lige 6 fribilletter - totalt nice<3. Og så gav hun 3 ukendte piger dem!" Kæft hvor blev jeg sure på dem... - de snakkede HELE tiden ):
Men ellers var det sku sjovt o:
Bagefter sov jeg med Mulleeeeeee og tog til juleafslutning på skolen.. vi sov kun 3 timer.. så vi var hyper o: !!
D. 23 december holdte vi jul med Uwe's familie, super hyggeligt, bedre end de andre år har været.
D. 24 holdte vi jul, bare os 4, vi gjorde som vi plejede, men man kan godt mærke at vi alle er blevet ældre. Nu er det jo også 10 år siden vi holdte den første jul herude.
D. 25 var vi hjemme ved Ragnhild's bror, hvor hele familien kom, eller næsten, faktisk langt fra! Det er nemlig en stor familie, og vi var kun 28, så vi manglede mange. Det var hyggeligt, men jeg savnede, at der var nogle på min egen alder..
D. 26 (Idag) Kommer Ragnhild's niece, det skal nok blive sjovt, det plejer det at være. Vi har det altid sjovt.

D. 28 tager jeg hjem til mine bedsteforældre hvor vi skal holde julefrokost, jeg elsker at være der, det er hele min familie der kommer (mostre, onkel, bedsteforældre + deres børn dvs kusiner og fætre) Jeg ser ikke min familie særlig tit, det er virkelig synd, for jeg elsker dem, de er fantastiske, og de støtter mig.

D. 30 skal jeg være sammen med Frede :D
D. 31 (nytårsaften) Tager jeg hjem til Kasa, og hold kæft det bliver sjovt! Det er jeg sikker på. det er altid sjovt med hende, og ja... Jeg savner Kasa.


Glædelig jul og godt nytår!

// Malle

Far - hvis jeg stadig må kalde dig det?

Jeg har skrevet nogle lede ting om dig som jeg egentlig ikke mener. Jeg har tænkt de tanker, jeg fortryder. Jeg fortryder hvert et ord, hver en sætning. Hvorfor skulle jeg egentlig mene det? Det gør jeg jo slet ikke. Du forlod os, jeg er skuffet over det du gjorde, men det betyder ikke, at jeg ikke elsker dig mere. Jeg vil elske dig om 1000 år. Jeg ville skrive et brev, fortælle dig om hvordan det går, både godt og skidt. Jeg ved ikke hvad der forhindrer mig i det?
Er det faktummet om, at jeg faktisk er lidt bange for dig, er det min underbevidsthed der mener at det er forkert, er det fordi jeg bare lytter til de andre?
Du er væk fra mig, men stadig tæt på mig.
Når jeg kigger mig i spejlet, hver morgen, flader mit gyldne hår, tænker jeg på den ene ting efter den anden af det vi har tilfælles. Dit skæg er samme farve som mit hår, mine øjne har jeg fra dig.
Det er svært at ignorere, når man ser det hver dag.
Jeg forstår stadig ikke hvorfor du gjorde det, hvorfor du tog afsked fra dine to døtre. Hvorfor du aldrig valgte at komme tilbage.
Jeg mindes ved dig, hver gang jeg ser en sjællænder, hver gang jeg ser en mand med rødt skæg, og intet hår på hovedet håber, beder, og tror jeg at det er dig.

Det egentlig fjollet, at jeg holder dette inde, hvorfor kan jeg ikke bare sige sandheden til Ragnhild? At jeg vil have kontakten til dig igen, at jeg har et tomrum, der kun kan udfyldes af mine forældre.
Jeg kan jo ikke engang sige dette til mine veninder?
Det eneste jeg kan, er at skrive det ned, og du ser det ikke engang.
Jeg har taget kontakten med mor, eller det burde jeg gøre. Hun har skrevet til mig, men skal jeg svarer? Hvorfor må jeg kun få kontakt med hende, og ikke dig?
Jeg ved ikke engang hvad jeg skal skrive, der er gået 4-5 år siden sidst, det hele skal med.  Ligesom du skulle vide, du skulle vide at jeg stadig savner dig, at jeg stadig græder hver dag pga. savnet af dig, at jeg husker dengang du forlod os, at jeg husker dine sidste år, at jeg savner pomfrit, har du ham mon stadig? Eller har du mon fundet en ny fritte? At jeg faktisk savner weekenderne nede ved dig, at jeg husker indretningen på gården tydeligere end noget andet.
Jeg husker stadig dit grin, din stemme er ofte i mit hoved. Jeg kan ikke give slip på dig.
For at være ærlig, ville jeg hellere have dit efternavn, end mors.. Du har dybere plads,
selvom jeg kender hende bedre, og har været mere sammen med hende.
Jeg ville ønske du kontaktede os ordenligt, kontaktede os som en far ville gøre.
Jeg læser dit brev hver dag.

http://www.youtube.com/watch?v=l3ZHnk-YzZM

Jeg elsker dig.
- Amalie.

yay or nay?

Okok.
Jeg har haft dette i mine tanker, i meget lang tid, og jeg kan ikke beslutte mig!
Ragnhild og Uwe siger begge, at jeg ikke vil få det brugt, og derfor ikke skal købe den.
Hvad siger I ?
Tryk like eller dislike efter om I er enige eller uenige med dem! o:
Vil jeg få den brugt -tryk  dislike
Vil jeg ikke (som de siger) - tryk like

Vi taler om denne lækre sag!
Please hjælp mig folkens!


// Malle

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg har jo stadig ikke tilgivet dig.

Skal jeg bare blive ved med, at lade som om, at alt er så godt som det hele tiden har været?
Skal jeg bare lade dig leve i denne løgn.

Jeg føler ikke, at jeg kan være det bekendt.

Jeg har aldrig tilgivet dig efter det du gjorde, jeg har ikke glemt det. Du tror alt er glemt,
at alt er super godt. Men det er det ikke, det du gjorde, det kan ikke bare glemmes. 

Jeg vidste ikke, at jeg kunne få kontakt til min halvbror, jeg har gået i 10 år med den tro, at han ikke var til at finde. Da jeg fandt ham på facebook, fik jeg afvide at jeg ikke måtte skrive til ham, det ville du ikke have.  Jeg har ikke savnet en person så meget som jeg har savnet Kim, som jeg har savnet mor og far. Men de to har jeg jo allerede opgivet, jeg har opgivet at få mit liv tilbage, mit rigtige liv, med mine rigtige forældre. Det skuffer mig, at du så vælger selv at skrive til Kim, at du vælger, at opsøge kontakten, og så endda møde ham, uden mig.

Nu lader du som ingenting, og snakker om Lea, min dejlige niece, som om jeg har tilgivet dig. Du snakker om at vi kunne besøge dem.
Jeg vil se Kim efter 10 år, uden dig. Nu når du selv gjorde det samme. Jeg vil snakke med ham om ’de gode gamle dage’.

Dette viser bare hvor meget du ikke tænker på andre, hvor lidt du tager dig af mine følelser. Jeg har sagt det før, jeg har sagt før at jeg mener det;
Jeg vil ikke finde mig i disse ting mere.

Jeg elsker dig, mere end nogen anden. Du er den der kan få mit humør til at være bedst, men du er også den der kan ændre det til, at det er et lorte liv. 

Den dag jeg mister dig, er den dag jeg mister hele grunden til at leve. Jeg kan ikke forstille mig et liv uden dig, men nogle gange, ønsker jeg bare, at du ikke er der. Det er den mest grufulde tanke. Hver gang jeg tænker det, skammer jeg mig. Jeg forstår ikke noget, det hele er jo så besværligt. Selve livet.

Hvorfor er jeg her overhovedet?

Hvad er tilgivelse og hvorfor siger man ’du er tilgivet’ når man ikke mener det?

Det første spørgsmål, er et spørgsmål jeg stiller mig selv ofte.
Jeg kan aldrig besvare det, og det er nok et jeg vil tænke over længe endnu.
Alt jeg ved, er vel bare, at jeg vil leve livet og ikke give op. 

Det andet & tredje spørgsmål er et sværere spørgsmål. Jeg kan vel godt svare på det selv, men håber inderst inde at jeg kan få lidt gang i jeres tanker, fortæl mig om jeres holdning, skriv en besked til mig, hvis ikke vil offentliggøre det her, ellers efterlad en besked i kommetar boksen.

// Malle